Arbejdspakke 3.3.3: Knotworking for byggeriets interessenter

Kasper Nyhus Ukategoriseret

Som en del af det tværgående kompetenceløft i arbejdspakke 3.3, har UCN til opgave at afvikle 3 knotworking workshops, hvor fokus er på processerne omkring samarbejde og vidensdeling.

Knotworking er en måde at samarbejde på, hvor der er mulighed for at lære ekspansivt nyt i fællesskabet f.eks. i et byggeprojekt. I et byggeprojekt er der mange aktører og interessenter. For at imødekomme bygherrens ønsker og behov, er det vigtigt at alle aktører og interessenter arbejder imod en fælles forståelse af disse ønsker og behov. Ved at gennemgå knotworking-processen i en workshop, opnår deltagerne praktisk erfaring i hvad knotworking omhandler og hvad deltagerne skal være særligt opmærksomme på for ikke at gå glip af mulighederne for at lære nyt.

UCN faciliterer knotworking-processen, for på den måde at lære deltagerne hvordan der arbejdes i ”knots”. Målet er at deltagerne på sigt selvstændigt formår at knotworke i byggeprojekterne og at knotworking på den måde bliver introduceret til branchen via anvendelse i praksis. På den måde opnås der et samspil mellem forskningen, uddannelserne og praksis, som kan understøtte kompetenceløftet på tværs af målgruppen.

Afviklingen af knotworking workshops i Green Building A-Z sammenhæng er defineret som en proces i 4 faser; Rammesætning, forberedelse, selve workshop og leverancen, se nedenstående figur.

Illustration af de 4 faser i knotworking processen

Rammesætningen går ud på at deltagerne diskuterer regler for samarbejdet herunder hvilke værktøjer og arbejdsmetoder der skal og kan drages i spil under workshoppen. Formålet er at få klarlagt rammerne for selve workshoppen.

Forberedelse omfatter selve planlægning af workshoppen i henhold til de rammerne der er aftalt. Formålet er at få alle praktiske detaljer på plads inden afviklingen af workshoppen.

Workshoppen er den endelige bearbejdning af en ”knude”. Her er der mulighed for at deltagerne kommer med input samt at de kalkulere, analysere, modellere og visualisere løsninger og resultater for/til den opstillede ”knude”.

Leverancen er resultatet af deltagernes input, som samlet i en integreret leverance.

De tre workshops der vil blive afviklet i Green Building A-Z projektet, vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med projekterne i arbejdspakke 4 – enten ved at tage udgangspunkt i udfordringer/ problemstillinger i projektet eller ved at være koncentreret om udfordringer/ problemstillinger som indirekte berør disse projekter.

I forlængelse af aktiviteterne i Green Building A-Z afvikler forskningsgruppen aktiviteter, som støtter formålet med deltagelsen i Green Building A-Z projektet. Gruppen har og vil fremadrettet deltage på konferencer, for derved at få feedback og input til det videre arbejde. Ligeledes udføres der observationer på projekter, hvor formålet er at indsamle data til videreudvikling af facilitator rollen. Derved udvikles og opdateres viden og færdigheder til anvendelse i afviklingen af knotworking workshops. Af relevante projekter og konferencer kan nævnes;

  • ARCOM konferencen Manchester, september 2016
  • When social science meets LEAN and BIM, Januar 2017
  • ARCOM konferencen Cambridge, september 2017
  • Sprout Talent Week 2017, oktober/november 2017

Tilbagemeldingerne og input fra ovenstående er indarbejdet i gruppens videre arbejde i Green Building A-Z projektet, hvor der forventes afvikling af yderligere 2 workshops i 2018.