Video source missing

Det Grønne Flag er blevet hejst i 2 institutioner

Kasper Nyhus Ukategoriseret

I september 2017 blev Det Grønne Flag hejst i 2 institutioner i Aalborg Kommune. Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner og dagplejere. Med ordningen ønsker man at støtte og synliggøre institutionernes arbejde for en grønnere hverdag.

Daginstitutionen Grenen

Daginstitutionen Grenen, med beliggenhed i Gistrup, har plads til 15 børn i aldersgruppen 0-2 år og 34 pladser til børn mellem 2-5 år. Institutionen har arbejdet med natur og miljø i noget tid, og ved indgangen af Green Building A-Z havde de taget en beslutning om, at de ville have det grønne flag. I daginstitutionen har de arbejdet med bla. indsamling af skrald, jord til bord-tankegangen og energistyring. Derudover har de sølvmærke i økologi. Grenen har indtil videre haft et godt forløb i projektet og har været meget målbevidste om, hvad de gerne vil opnå.

Efter 5 måneder i Green Building A-Z kunne Grenen hæve det grønne flag. Dette har bl.a. været muligt på baggrund af god ledelsesopbakning og et meget engageret personale – stort tillykke til Grenen

Børnehaven FLIK-FLAK

Børnehaven FLIK-FLAK er normeret til 32 børn, og er beliggende i naturskønne omgivelser i Gistrup, og med gå afstand til Lundby Bakker.
Børnehaven blev i januar 2015 certificeret til Det Grønne Flag fra Friluftsrådet, børnehaven har særligt fokus på aktiviteter med deres børn i forhold til natur og bevægelse.

Børnehaven har bl.a. arbejdet med energistyring, jord til bord, affaldssortering, og så har de høns som aftager deres madrester. Børnehaven har været engageret i projektet, og deres vilje og lyst til at arbejde med bæredygtighed kan mærkes, når man taler med den daglige leder.

Foruden Daginstitutionen Grenen og Børnehaven FLIK-FLAK har også Daginstitutionen Himmelblå og Daginstitutionen Roden hejst Det Grønne Flag, hvorimod det hos børnehaven Olympia er Det Blå Flag, der blafrer i vinden, hvilket fortæller, at de arbejder med naturen som aktivitetsrum.

Kontakt Kristian Rønnest for mere information om arbejdet med energistyring og bæredygtighed i daginstitutioner.