Om Green Building A-Z

Green Building A-Z er et 3-årigt Interreg-projekt (2016-2019), som arbejder for, at der i fremtiden bygges flere bæredygtige og energieffektive offentlige bygninger.

Vi inviterer offentlige og private bygherrer i byggesektoren ind til et bredt samarbejde, hvor der via netværksmøder, workshops, seminarer etc. skal informeres, udvikles og diskuteres nye metoder og værktøjer, som skal klæde branchens aktører på til fremadrettet at kunne efterspørge og bygge mere bæredygtige og energieffektive offentlige bygninger.

De nyudviklede redskaber afprøves på fem pilotprojekter inden for nybyg, renovering/vedligehold og drift, som efterfølgende evalueres og arbejdes videre på.

Green Building A-Z tilbyder dig…

  • Gratis deltagelse i netværksarrangementer, uddannelsesforløb, workshops og konferencer – de reklameres blandt andet her.
  • Networking
  • Indblik i nye metoder og værktøjer til at arbejde med bæredygtigt byggeri
  • Kompetencer i bæredygtighed

Green Building A-Z er et partnerskab mellem Aalborg Kommune (DK), University College Nordjylland (DK), Tech College Aalborg (DK), Lund & Staun (DK), MT Højgaard (DK), Alexandersoninstitutet (S), Hållbar Utveckling Väst (S), Kungälvs Kommun (S), Lidköping Kommun (S), Aust-Agder Fylkeskommune (N) og Universitetet i Agder (N).

Du er altid meget velkommen til at kontakte os. Projektleder, Christina Grann Myrdal, står klar til at fortælle om Green Building A-Z og om dine muligheder for at tage del i projektet.

 

Green Building er et 3-årigt EU-projekt, som er støttet af programmet: Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak. Læs mere her.